Vi bruger Cookies!     

         
 X     
dyreneshealer

Dyrehealing, healing og clairvoyance




Her er jeg... 

Jeg er 24 år og bosat i Odense. Hos mig har jeg min fantastiske hund Camille, som er en boxer på snart 2 år, samt mine to heste Ras og Lucky.

Egentlig er jeg uddannet kontorassistent, men har op til flere gange fået hint om, at det er det her jeg skal, altså hjælpe dyrene. Jeg kommer selv ved en healer som hjælper mig på vej, til at finde svar på mine mange spørgsmål i livet. :o)

Efter jeg har taget beslutningen og arbejdet hen imod målet nemlig Dyreneshealer.dk er jeg ikke i tvivl om at det er en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget, og jeg glæder mig til at hjælpe alle dyrene som kommer til mig.

Jeg har altid interesseret mig meget for dyr, og den spirituelle verden. Jeg har det sidste stykke tid udviklet mig utrolig meget personligt, og indenfor det spirituelle.
Jeg har altid været meget følsom når jeg er i nærheden af dyr, og opfanger utrolig mange tanker/signaler. Hvis dyrene f.eks. har en ubalance, det kan være fysisk eller psykisk og kan vise sig som smerter eller ændret adfærd, så hjælper jeg ved at heale og lytte til deres signaler. Jeg er uddannet dyrehealer og clairvoyant i 2008, og jeg nyder mit arbejde med mennesker og dyr.

Jeg har hjulpet dyrene ved at heale dem i mange år, men det er først indenfor de sidste 5 år jeg har været klar over hvad det egentlig er jeg gør for dyrene, altså healer dem. Jeg har haft mange dyr, og dyrene har altid været meget interesseret i mig, hvilket jeg ser som en gave. Jeg har hjulpet mange heste, hunde, katte, fugle og får, alt levende har brug for kærlighed og positiv energi, så jeg ser ingen begrænsninger kun udfordringer.